Indbygningsspots eller hængelamper? 2 fordele og ulemper ved hver

Belysning er en meget vigtig del af indretningen og selve stemningen i hjemmet. At vælge den rette form for belysning handler både om, at man vælger ud fra den løsning, der giver gode muligheder for lys. Det handler desuden også om at vælge belysning der matcher rummets æstetiske udtryk og evner at omfavne hjemmets stil.

To populære bud på belysning er indbygningsspot og hængelamper. Der findes derfor både fordele og ulemper ved at vælge begge alternativer, og vi har her samlet en række punkter, der er værd at tage med i sine overvejelser, inden man træffer den endelige beslutning om belysning i hjemmet.

Fordelen er dog altid, at du uanset dit valg, kan finde flotte designer lamper hos AndLight

Hvorfor skal man vælge indbygningsspots?

Indbygningsspots er et populært valg og ses derfor i mange hjem i hele landet. Både i ældre boliger men også i nybyg tilvælges denne smarte løsning. Der findes både en række fordele og en række ulemper ved dette valg - og du kan blive klogere på alle disse her.

1. Indbygningsspot giver god belysning:

Når du vælger indbygningsspot, vælger du også automatisk god belysning. Fordi indbygningsspots sættes op i hele loftet i det pågældende rum, bliver lyset også automatisk spredt ud i hele rummet. Dette skaber således et langt bedre og skarpere lysindfald, der giver gode muligheder. Det er eksempelvis et populært - og ikke mindst godt - valg på badeværelser. Her ønsker mange at bruge spejlet til at udføre opgaver, der kræver godt lys for at sikre præcisionen. Det kan eksempelvis være ganske gavnligt og anvendeligt, når man skal lægge make-up eller udføres en barbering.

Sammenlignet med hængelamper er indbygningsspots langt bedre til denne del af opgaven.

2. Et smart valg til rum med lave lofter

Det er langt fra alle hjem, der har høje lofter. I hjem med lave lofter, sætter det også automatisk visse begrænsninger i forhold til valg af belysning. Her vil det eksempelvis være til gene, hvis man risikerer at slå hovedet ind i en lampe, når man passerer den. Ydermere kan rummet føles endnu lavere og mere kompakt, hvis der hænger store, tunge lamper ned fra loftet.

Her handler det i højere grad om at finde en løsning, der tilgodeser disse problematikker. I disse situationer  er de indbyggede belysningsspots guld værd. Du kan hurtigt og nemt sikre dig optimale forhold både hvad angår belysning og samtidig også sikre, at ingen kommer til skade i mødet med en stor og tung lampe.

Derudover siger mange, at rummet føles større og mere luftigt, hvis der er gode belysningsforhold. Et godt tip er derfor at male både loft og væg hvide og derefter indsætte belysningsspots i rummet. På den måde vil rummet ofte syne af mere, og det er ikke samme kompakte følelse det giver, når man træder ind.

Hvilke årsager er der til, at man bør fravælge belysningsspots?

Der findes næsten ingen valg, der ikke både har fordele og ulemper - og derfor er listen af potentielle ulemper også samlet her. Disse kan være gode at have med i sine overvejelser, inden man træffer det endelige valg. Dog er det selvfølgelig altid vigtigt at huske på, at hvad der virker og er rigtigt for nogle, har den modsatte effekt på andre - og også den anden vej rundt.

1. Det er mere besværligt at sætte indbygningsspots op:

Det er langt mere krævende at sætte indbygningsspots op sammenlignet med den klassiske lampe. Grunden til dette er netop, at disse belysningsmuligheder skal indbygges i selve loftet. Du kan ikke - som med en almindelige lampe - blot sætte dem op på loftet.

Derfor kræver denne løsning, at du enten allerede tilvælger indbygningsspots tidligt i din bygnings- eller renoveringsproces, eller at du har en bolig, der i forvejen har mulighed for at genetablere eller modernisere denne løsning.

Hvis du ønsker indbygningsspots, men uden at have det rette loft, er det derfor en større operation, der skal iværksættes for at imødekomme ønsket. Det kan hurtigt blive en dyr affære.

2. Det er langt sværere at fortryde og ændre sit valg af belysning:

Hvis du først har truffet beslutningen om, at indbygningsspots er den rette løsning for dig og din familie, er det sværere at ændre på løsningen, når først den er iværksat. En almindelig lampe kan man skifte, men her vil loftet pludselig bære tydeligt præg af, at der mangler noget. Der vil derfor være synlige huller i loftet, der hvor de indbyggede spots tidligere har siddet. Det er derfor konsekvensbetonet, hvis man efter en årrække med indbyggede spots, i stedet ønsker at vælge en ny og anderledes løsning.

Hvorfor skal man vælge en hængelampe?

Der er mange gode grunde til, at en hængelampe er den rette løsning, der løser belysningsproblemet i lige netop jeres hjem.

1. Du kan altid ændre mening:

I modsætning til de indbyggede spots, er det langt nemmere at ændre mening, når vi taler om en hængelampe. Har du efter en årrække trang til at udskifte den store hængelampe i stuen, er dette en langt nemmere og et mere overskueligt projekt, der heller ikke har samme store konsekvenser som med de indbyggede spots i loftet.

Når man vælger hængelampen, kan man altid - hurtigt og nemt - træffe andre beslutninger. Det betyder også, at man med jævne mellemrum kan skifte lampen i eksempelvis stuen ud. Det er populært at have forskellige lamper, og med jævne mellemrum bytte mellem disse. En hængelampe er en stor og essentiel del af indretningen i et rum, og med en ændring af denne, kan rummets stilmæssige udtryk ændre sig markant.

Hvilke årsager er der til at fravælge en hængelampe?

Vi har naturligvis også fundet potentielle årsager, der kan medføre, at du bør fravælge løsningen med en hængelampe.

1. Man kan nemt støde hovedet i lampen

Det er meget nemt at støde hovedet i lampen, når den hænger ned fra loftet. Det kræver derfor også, at når man vælger en hængelampe til sit hjem, at man tilgodeser rummets højde. Det nytter ikke at vælge denne løsning til rum, hvor højden kan blive et problem, og lampen dermed kan være i vejen. Denne løsning bliver man træt af i længden.

2. Du får ikke (altid) den bedste belysning

Mange af disse hængelamper har det formål, at de er flotte og æstetiske at se på. Dog er praktikken ikke altid tilgodeset i samme omfang som ved indbyggede spots i loftet. Her kan du derfor risikere, at du ikke får den bedste belysning. Derfor er det vigtigt at overveje, hvor lampen hænges op henne.

Menu
Top